I 2021 anvendte hver fjerde danske virksomhed med over 10 ansatte kunstig intelligens. Og det er der god grund til, da der er mange muligheder og fordele ved teknologien. Men teknologien rummer også en række udfordringer som skaber behov for at afgrænse teknologiens rammer.
Man taler typisk om to typer af kunstig intelligens: svag og stærk. Den svage er i stand til at efterligne menneskelige handlinger, mens den stærke rummer et dybere mentalt lag, fx bevidsthed og intentionalitet. Langt de fleste AI-systemer i dag kan betegnes som svage, fordi de stadig kun varetager meget specifikke og afgrænsede områder.
Rent faktisk er det tvivlsomt, om man overhovedet kan udvikle systemer, der kan betegnes som stærk AI. Den amerikanske filosof John R. Searle, som indførte skellet mellem svag og stærk AI, har bl.a. udtalt, at det vil være umuligt at skabe kunstig intelligens af den stærke form, fordi en computer fungerer ud fra strengt formelle og systematiske regler. En computer vil derfor aldrig kunne forstå ting på samme niveau som et menneske.
AI bliver brugt i mange maskiner verden over, og fordelen er bl.a., at maskinerne kan lære af de processer, de indgår i, finde bedre løsninger og derefter tilpasse og optimere processerne. Mange fabrikker har fx investeret i kunstig intelligens, hvor maskiner kan være ubemandede, hvilket skaber mulighed for at spare penge, samtidig med at man effektiviserer.
En af de brancher, som er i rivende udvikling inden for kunstig intelligens, er chaufførerhvervet. Der er allerede nu virksomheder, som arbejder på bl.a. selvkørende biler. Andre eksempler, hvor AI anvendes til effektivisering og udvikling af produkter, er pensions-, bank- og regnskabssystemer samt medicin- og madproduktion, mens meget mere er på vej.
Kunstig intelligens er det danske ord for artificial intelligence, som i daglig tale ofte bliver forkortet AI.
Kunstig intelligens er it-systemer, som er i stand til at udføre opgaver, der normalt kræver menneskelig intelligens. Ud fra algoritmer og store mængder data kan systemet foretage handlinger så som at analysere, lære, forudsige, anbefale eller træffe beslutninger med et bestemt formål. Kunstig intelligens kan med andre ord tænke ligesom os mennesker, hvis systemet bliver kodet til det.
Kunstig intelligens (AI – artificial intelligence) har efterhånden fundet fodfæste i det danske erhvervsliv. Der er mange muligheder og fordele ved teknologien, men også en række udfordringer som skaber behov for at afgrænse teknologiens rammer.
Du kan være med til at sætte fremtidens markedskrav ved at deltage i det danske udvalg S-855, der er med til at udarbejde internationale standarder for kunstig intelligens.
Forordningen om kunstig intelligens (AI Act) skal sikre fælles spilleregler for brugen og udviklingen af kunstig intelligens. Med forordningen følger en række standarder, der skal hjælpe virksomhederne med at leve op til kravene om kunstig intelligens, som forordningen stiller.
Med kunstig intelligens følger store mængder af data. Derfor er man nødt til at tage stilling til dataetik, når man bruger kunstig intelligens. God dataetik kan i sidste ende være det, der skaber tillid til kunstig intelligens.
Kunstig intelligens – Del 2: Beslutningsstøttende anvendelse i offentlig sagsbehandling
Standardserien for asset management har gennemgået en større revision for at gøre kravene endnu tydeligere og dermed processerne mere effektive. Det gælder i første omgang både hovedstandarderne ISO 55001 og ISO 55000, og der er flere på vej.
Bæredygtighed skal integreres som en del af strategien, hvis det skal skabe reel værdi for forretningen. Og her er standarden for miljøledelse et anerkendt værktøj, som kan hjælpe virksomheder med at skabe struktur på deres arbejde med den grønne...
Den danske betonstand DS 206 er netop udkommet i en ny udgave, efter den har gennemgået en større revidering. Standarden, der nu tillader nu fire former for cementerstatninger, lemper på kravene til minimum cementindhold samt udvider mulighederne...
EU-Kommissionen og CEN-CENELEC er blevet enige om, at hver national standardiseringsorganisation i Europa skal have et virtuelt læserum. Derfor kan alle interesserede nu frit læse de harmoniserede standarder, som EU-dommen vedrører i sag C-588/21 P.
