
06. juni 2016
En ny international undersøgelse om brug af energiledelse i ISO 50001-certificerede virksomheder bekræfter en positiv betydning af energiledelse i hele verden. Undersøgelsens resultater taler for sig selv:
Helt konkret giver standarden ISO 50001-brugerne et værktøj til at sikre en systematisk tilgang til energiledelse. Det giver dem mulighed for at udvikle sig og foretage besparelser hurtigt.
Christine Weibøll Bertelsen, Standardiseringskonsulent hos Dansk Standard, har arbejdet med udviklingen af energiledelsesstandarden og kender standarden godt. Hun er ikke overrasket over de positive konklusioner om ISO 50001:
- Vi oplever, at mange virksomheder har stor nytte af standarden. Jeg tror især, at det skyldes, at arbejdet med ISO 50001 giver dem en systematisk tilgang til energibesparelser. De kan løbende holde øje med energiforbruget i den daglige drift. Det er noget, de fleste virksomheder kan forholde sig til og bruge til noget.
Christine Weibøll Bertelsen
Standardiseringskonsulent
Dansk Standard
Ifølge undersøgelsen er der flere forskellige årsager til, at virksomhederne er blevet motiveret til at arbejde med energiledelse. For nogle virksomheder handler det om, at det er nødvendigt at foretage besparelser gennem optimeret energistyring. For andre handler det om, at det er en del af virksomhedens strategi, eller at kunder eller myndigheder kræver det.
Undersøgelsen er udgivet af AFNOR (ISO medlem i Frankrig) og bygger på analyser af 78 ISO 50001-certificerede organisationer i seks lande, nemlig Frankrig, Tyskland, Taiwan, Storbritannien, Rusland og Marokko. Den udkommer netop som arbejdet med at revidere den eksisterende standard går i gang.
- Vi går i gang med revisionen nu. Her vil der blive taget hånd om de ting, jeg nævner, så man kan godt begynde at glæde sig til en ny, opdateret version af ISO 50001, siger Christine Weibøll Bertelsen.
Hun har allerede en række idéer til, hvor standarden kunne styrkes i en ny version:
- I mine øjne kunne man godt arbejde mere med organisationens ansvar, så det er helt tydeligt, at ledelsen skal gå mere ind i arbejdet, uddeler ressource og sikre et energiteam med veldefinerede arbejdsopgaver. Derudover kunne den nuværende tekst godt blive mere detaljeret og vejledende. Den er meget generisk i dag, siger Christine Weibøll Bertelsen.
Kontakt venligst Christine Weibøll på telefon 41 21 83 02.
Du kan downloade hele undersøgelsen her: https://marketing.afnor.org/Etude/ManagementEnergie
Standardserien for asset management har gennemgået en større revision for at gøre kravene endnu tydeligere og dermed processerne mere effektive. Det gælder i første omgang både hovedstandarderne ISO 55001 og ISO 55000, og der er flere på vej.
Bæredygtighed skal integreres som en del af strategien, hvis det skal skabe reel værdi for forretningen. Og her er standarden for miljøledelse et anerkendt værktøj, som kan hjælpe virksomheder med at skabe struktur på deres arbejde med den grønne...
Den danske betonstand DS 206 er netop udkommet i en ny udgave, efter den har gennemgået en større revidering. Standarden, der nu tillader nu fire former for cementerstatninger, lemper på kravene til minimum cementindhold samt udvider mulighederne...
EU-Kommissionen og CEN-CENELEC er blevet enige om, at hver national standardiseringsorganisation i Europa skal have et virtuelt læserum. Derfor kan alle interesserede nu frit læse de harmoniserede standarder, som EU-dommen vedrører i sag C-588/21 P.