
17. august 2017
Advisory Board for Cirkulær Økonomi gav i juni med deres anbefalinger til, hvordan dansk erhvervsliv kan omstille sig til en mere cirkulær økonomi. En vigtig del af anbefalingerne er øget brug af standarder.
- Den cirkulære økonomi er en vigtig dagsorden, som kan gøre Danmark grønnere og give vækst til danske virksomheder. Det rammer derfor i hjertet af Dansk Standards værdigrundlag: At skabe vækst i erhvervslivet og kvalitet i samfundet. Dansk Standard arbejder allerede i dag med cirkulær økonomi, og vi er meget stolte af at være en del af Advisory Board for Cirkulær Økonomis anbefalinger, siger Anne Hasløv, administrerende direktør i Dansk Standard.
De europæiske standardiseringsorganisationer er gået i gang med at udvikle 14 nye standarder inden for cirkulær økonomi. Standarderne kan komme til at få indflydelse på konkret lovgivning fra EU-Kommissionen. Det er derfor vigtigt, at danske virksomheder, der ønsker at arbejde med cirkulær økonomi, deltager i udviklingen af standarderne gennem Dansk Standard og dermed får indflydelse på deres endelige udformning.
Danmark er allerede i dag et af de lande, hvor der er gode muligheder for at imødekomme en cirkulær økonomi. Den position kan udnyttes til øget eksport og vækst internationalt. Hvis Danmark vil være forgangsland på området, kræver det dog en langt mere aktiv og målrettet indsats i arbejdet med standarder, som understøtter cirkulær økonomi. Derfor er Advisory Boardets anbefalinger om, at virksomheder i højere grad deltager i det netop igangsatte europæiske arbejde med at udvikle generiske standarder på området, kærkommen.
- Dansk Standard hjælper gerne danske virksomheder med at få indflydelse på morgendagens internationale standarder inden for cirkulær økonomi, så de tager udgangspunkt i danske behov og danske styrkepositioner. Og vi står klar til at øge vores aktiviteter inden for området og hjemtage mest mulig viden til gavn for Danmark og samtidigt sikre vigtige danske fingeraftryk på fremtidens standarder, understreger Anne Hasløv.
Standardserien for asset management har gennemgået en større revision for at gøre kravene endnu tydeligere og dermed processerne mere effektive. Det gælder i første omgang både hovedstandarderne ISO 55001 og ISO 55000, og der er flere på vej.
Bæredygtighed skal integreres som en del af strategien, hvis det skal skabe reel værdi for forretningen. Og her er standarden for miljøledelse et anerkendt værktøj, som kan hjælpe virksomheder med at skabe struktur på deres arbejde med den grønne...
Den danske betonstand DS 206 er netop udkommet i en ny udgave, efter den har gennemgået en større revidering. Standarden, der nu tillader nu fire former for cementerstatninger, lemper på kravene til minimum cementindhold samt udvider mulighederne...
EU-Kommissionen og CEN-CENELEC er blevet enige om, at hver national standardiseringsorganisation i Europa skal have et virtuelt læserum. Derfor kan alle interesserede nu frit læse de harmoniserede standarder, som EU-dommen vedrører i sag C-588/21 P.