Danmark i spidsen for europæisk AI-vision

20. september 2021

Danmark i spidsen for europæisk AI-vision

Kunstig intelligens er for flere og flere virksomheder næste skridt i digitaliseringen og kan føre til ny forretning og innovation.

Men det er vigtigt, at danske virksomheder er på forkant med udviklingen, og at teknologien kan bruges trygt. Derfor har Dansk Standard været pennefører på en fælles europæisk vision for kunstig intelligens, der skal danne rammen for det fremtidige standardiseringsarbejde på området, der nu er blevet til en teknisk komite: CEN-CENELEC JTC 21, hvor Dansk Standard driver sekretariatet.

En fælles europæisk vision for kunstig intelligens skal være med til at sikre, at vi har en fælles tilgang til arbejdet i hele Europa, og at vi kan bruge teknologien trygt både i Danmark og i resten af Europa. Danmark har taget førertrøjen på i udarbejdelsen af visionen og bragt danske interesser som bl.a. etik og menneskerettigheder helt op i linje et.

- Vi vil gerne være med til at sikre brugen af kunstig intelligens på en ordentlig måde. Derfor er jeg glad for, at det er lykkedes os at få bragt fokus på vigtigheden af etik, tillid og gennemsigtighed, når man arbejder med kunstig intelligens. Hvis vi ikke havde taget teten fra dansk side, havde der været nogle andre, der var løbet med den, og så var vi endt et helt andet sted med et helt andet fokus, siger Kim Skov Hilding, der er konsulent i Dansk Standard.

Etik som politisk fokusområde

Ifølge Kim Skov Hilding er den europæiske vision helt i tråd med danske interesser og med det, regeringen ønsker på området. Samtidigt er den i fuld overensstemmelse med EU-Kommissionens whitepaper for kunstig intelligens.

- Nu begynder man at se frugten af det, man fra politisk hold har sået med bl.a. den nationale strategi for kunstig intelligens og det dataetiske råd, som regeringen nedsatte. Det er helt tydeligt, at Danmark står stærkt i det europæiske arbejde, hvilket kan få stor betydning for danske virksomheder, der arbejder med kunstig intelligens, siger Kim Skov Hilding.

Som led i den nationale strategi for kunstig intelligens har Dansk Standard desuden udgivet to danske specifikationer for kunstig intelligens. Specifikationerne har fokus på hhv. gennemsigtighed og anvendelsen af kunstig intelligens til at træffe beslutninger i sagsbehandling.

- Specifikationerne sikrer, at vi har en fælles tilgang til kunstig intelligens, så vi kan bruge teknologien trygt og sikkert, siger Kim Skov Hilding.

De to danske specifikationer indeholder vejledning og checklister i forhold til, hvad man skal have for øje, når man arbejder med kunstig intelligens, og hvad der er vigtigt for borgere, leverandører osv. Samtidig er der fokus på livscyklus, dvs. de overvejelser og opmærksomhedspunkter, der er vigtige i de enkelte faser fra idé til bortskaffelse, når man udvikler AI-løsninger

AI som løftestang for grøn omstilling

De danske specifikationer bliver også brugt som indspil til det europæiske standardiseringsarbejde, hvor man er i fuld gang med at se på, hvilke områder det er relevant at sætte standarder for.

Udover etik, gennemsigtighed og ansvarlighed, er nogle af de emner, der behandles i standardiseringsarbejdet følgende: terminologi, sikkerhed, ledelse, datakvalitet, sporbarhed, teknisk konstruktion, interoperabilitet, tilgængelighed, sektorspecifikke-standarder og bæredygtighed.

- Et af de temaer, der bliver drøftet indgående, er, hvordan kunstig intelligens kan fungere som løftestang for grøn omstilling. Det handler fx om, hvordan kunstig intelligens kan anvendes til energioptimering og energibesparelser samt andre grønne innovative løsninger baseret på, at man kan styre tingene mere bæredygtigt via data, uddyber Kim Skov Hilding.

Du kan læse mere om arbejdet her: https://www.ds.dk/da/udvalg/kategorier/it/kunstig-intelligens 


AI Vision:

CEN and CENELEC should ensure that AI is beneficial for citizens and society through standards that:

  • respect fundamental values and human rights recognized in Europe;
  • ensure appropriate governance of AI throughout the system lifecycle;
  • ensure trustworthy (robust, safe, secure, etc.) AI;
  • strengthen European competitiveness and benefits for society from AI in a global context

 

Kontakt

Kim Skov Hilding
Kim Skov Hilding Seniorkonsulent | Senior Consultant
Standardisering | Digital & Bæredygtighed
E: ksk@ds.dk
T: 39 96 62 17

Se også

Nu har ISO 55001 for asset management den samme struktur som de øvrige ledelsessystemer

11. juli 2024

Nu har ISO 55001 for asset management den samme struktur som de øvrige ledelsessystemer

Standardserien for asset management har gennemgået en større revision for at gøre kravene endnu tydeligere og dermed processerne mere effektive. Det gælder i første omgang både hovedstandarderne ISO 55001 og ISO 55000, og der er flere på vej.

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

03. juli 2024

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Bæredygtighed skal integreres som en del af strategien, hvis det skal skabe reel værdi for forretningen. Og her er standarden for miljøledelse et anerkendt værktøj, som kan hjælpe virksomheder med at skabe struktur på deres arbejde med den grønne...

Revideret betonstandard skal bidrage til at mindske CO2-udledningen

03. juli 2024

Revideret betonstandard skal bidrage til at mindske CO2-udledningen

Den danske betonstand DS 206 er netop udkommet i en ny udgave, efter den har gennemgået en større revidering. Standarden, der nu tillader nu fire former for cementerstatninger, lemper på kravene til minimum cementindhold samt udvider mulighederne...

Læserum i sag C-588/21 P om aktindsigt er nu frit tilgængelig på ds.dk

28. juni 2024

Læserum i sag C-588/21 P om aktindsigt er nu frit tilgængelig på ds.dk

EU-Kommissionen og CEN-CENELEC er blevet enige om, at hver national standardiseringsorganisation i Europa skal have et virtuelt læserum. Derfor kan alle interesserede nu frit læse de harmoniserede standarder, som EU-dommen vedrører i sag C-588/21 P.